Regler og vedtægter for Arden Sports Rideklub
§
1.
Navn,
hjemsted og tilknytning.
Klubbens navn er Arden Sports Rideklub, ASR
og dens hjemsted er Arden Kommune
og blev oprettet i 1976. Klubben
er medlem af Dansk Ride Forbund under Danmarks Idræts-forbund, hvorfor klubben
og hver enkelt medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte
forbunds, reglement og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund
fastsatte voldgiftsbestemmelser.
§
2.
Formål.
Klubbens formål er at samle ridesportsinteresserede for i fællesskab at skabe de bedst mulige udfoldelsesmuligheder.
§ 3.
Optagelse og medlemmer.
Enhver, der vil medvirke til fremme af klubbens formål, kan optages som medlem. Klubbens medlemmer opdeles i følgende kategorier:
Juniorer
0 – 14 år
Ynglinge
15 – 24 år
Seniorer
25 år og ældre.
Udmeldelse skal ske til klubbens daglige leder eller
kassereren inden en ny ½ års kontingentperiode starter.
Bestyrelsen kan udpege æresmedlemmer som er kontingent fri.
Vilkår og kontingent.
Priser for kontingent for medlemskab fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge. Medlemmer, der ikke inden 1 måned efter forfald har betalt kontingent, kan slettes af klubben. Ingen kan deltage i undervisning eller stævner, forinden skyldig kontingent for den pågældende periode er betalt. Ekskluderede, slettede eller udmeldte medlemmer har intet krav på klubben eller dens midler. Ingen medlemmer hæfter for foreningens forpligtelser.
§ 5.
Regnskab.
Klubbens regnskab er fra den 1. januar til den 31.
december. Regnskabet føres i en overskuelig form og skal fremlægges i
revideret stand til godkendelse på den ordinære generalforsamling.
Regnskab med bilag skal gemmes i mindst 5 år.
§ 6.
Generalforsamling.
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og
indkaldes af bestyrelsen.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned.
Generalforsamlingen indeholder følgende punkter:
Valg af dirigent.
Beretning af klubbens formand.
Regnskabsaflæggelse af kassereren.
Fastsættelse af kontingent.
Indkomne forslag
Valg af formand. (ulige år)
Valg af kasserer. (lige år)
Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
Valg af 1 revisor.
Valg af 1 revisorsuppleant.
Eventuelt.
Vedtægter.
Til alle vedtægtsændringer kræves 2/3 flertal af de
fremmødte, stemmeberettigede medlemmer.
Enhver ændring af vedtægterne skal indberettes til DRF til godkendelse.
§ 8.
Deltagelse i generalforsamlingen.
Adgang til generalforsamlingen med stemme- og taleret,
har alle medlemmer af klubben, der ikke er i kontingentrestance. Stemmeafgivelse
ved fuldmagt kan finde sted, dog kun med én pr. fremmødt. Stemmeret har kun
medlemmer over 14 år. Medlemmer på 14 år eller derunder kan repræsenteres af
én af deres forældre, der således tildeles stemme- og taleret, ligesom de er
valgbare til bestyrelsen. Uanset antallet af søskende tildeles der højst én
stemme til hver fremmødt forældre.
§ 9.
Indkaldelse til generalforsamling.
Indkaldelse til generalforsamling sker med mindst 14
dages varsel skriftlig til alle medlemmer eller i de lokale dag- /ugeblade eller
i medlemsbladet. Indkaldelse skal indeholde dagsorden. Ekstraordinær
generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når
mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer medlemmer fremsætter begæring derom og samtidig til formanden
fremsender en skriftlig redegørelse over de sager, der ønskes behandlet. Der
regnes med de seneste opgivne medlemstal til DRF ved beregning. Ekstraordinær
generalforsamling skal finde sted senest 3 uger efter begæringens modtagelse og
indkaldes skriftlig med mindst 8 dages varsel.
Ekstraordinær generalforsamling er underlagt de samme regler som ovenstående
og kan sidestilles med denne.
§ 10.
Bestyrelsen.
Bestyrelsen består af
en formand, en kasserer og 4
bestyrelsesmedlemmer. Formanden vælges på den ordinære
generalforsamling i ulige år. Kassereren vælges på den ordinære
generalforsamling i lige år. Den øvrige bestyrelse vælges på den ordinære
generalforsamling og afgår med 2
medlemmer ved hvert valg. Endvidere vælges 2 suppleanter og en revisor samt
suppleant for denne. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv
med næstformand og sekretær. Bestyrelsen er ulønnet, dog kan der af klubbens
midler bevilges fri rejse samt diæter til repræsentation i klubbens interesse,
ligesom telefonudgifter kan refunderes.
Bestyrelsens sekretær fører protokol med de, på bestyrelsens møder trufne
beslutninger samt referat af generalforsamlingen. Bestyrelsesbeslutninger tages
med almindelig stemmeflerhed. Er stemmeafgivningen lige, er formandens – ved
dennes fravær næstformandens – stemme afgørende. Bestyrelsen er dog kun
beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer afgiver deres stemme.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg, udpeget blandt klubbens medlemmer til løsning
af specielle opgaver. Sådanne udvalg bør have deltagelse af et
bestyrelsesmedlem, men kan efter opgavens art nedsættes helt uden deltagelse af
bestyrelsesmedlemmer. Udvalgene kan forsynes med afgrænset myndighed til at træffe
økonomiske dispositioner.
§ 11 A
Karantæne.
Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat
omgang, dog max. 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig
optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at
denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige
bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen.
Medlemmet skal have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden
afstemning finder sted.
Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage.
Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsmedlem fra
den pågældende klub er inhabil.
§ 11 B
Udelukkelse ud over 2 måneder.
I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til
generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet
tidsrum over 2 måneder. På generalforsamling afgøres sagen ved skriftlig
afstemning, og for vedtagelse kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer
(blanke stemmer tæller som afgivne).
Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig. Generalforsamlingens
bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Ride Forbunds
Ordens- og Amatørudvalg inden 4 uger.
§ 11 C
Udelukkelse også i andre klubber.
I det i § 11 B omhandlende tilfælde kan
generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig afstemning, og med flertal på 2/3
af de afgivne stemmer, afgøre, at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for
Dansk Ride Forbunds Ordens- og Amatørudvalg til afgørelse af, om der tillige
skal ske udelukkelse fra andre ride klubber
eller evt. indstilles til Danmarks Idræts-Forbund, at vedkommende
udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (eksklusion).
§ 12
Klubbens opløsning.
Uanset bestemmelserne i § 7 kan klubbens opløsning kun
ske, når beslutning herom vedtages, såvel på den ordinære som på en
ekstraordinær generalforsamling, der skal afholdes mindst 14 dage efter den
ordinære generalforsamling. Det er endvidere en betingelse, at forslag om opløsning
vedtages på den ordinære generalforsamling med mindst ¾ af de afgivne
stemmer, samt at der er almindelig stemmeflerhed herfor på den ekstraordinære
generalforsamling, Ved klubbens opløsning overgår foreningens midler til børne-
og kulturudvalget i Arden Kommune.
| Download klubbens vedtægter her (PDF) | Download klubbens vedtægter her (MS-Word) |